Ganoderma Lucidum

Ganoderma Lucidum er en orientalsk helsesvamp. På dansk hedder den Skinnende Lakporesvamp, men den er nok bedre kendt af de fleste som Reishi og Mannentake på japansk eller Lingzhi, der betyder udødelighedssvampen, på kinesisk.

Ganoderma Lucidum er en af 219 typer svampe, der alle tilhører slægten Ganoderma.

Ganoderma Lucidum har været anerkendt og benyttet for sine helsefremmende og sygdomsbekæmpende effekter i den traditionelle kinesiske medicin i over 2000 år. I denne forbindelse er specielt indholdet af forskellige bioaktive molekyler interessant. De mest aktive er polysakkarider (lange kulhydratkæder), der har vist sig at have antiinflammatorisk, blodsukkersænkende, antitumor og immunstimulerende effekt, samt triterpener, der ligeledes har antiinflammatorisk og antitumor effekt.

Historien om Ganoderma Lucidum:

Ganoderma Lucidum har som tidligere skrevet været brugt for sine helsefremmende og sygdomsbekæmpende effekter i den traditionelle kinesiske medicin i over 2000 år, men Ganoderma Lucidum og dens effekter har også været foreviget i malerier, udskæringer, møbler og smykker samt i gamle kinesiske skrifter.

Ganoderma Lucidum vokser meget begrænset i det fri, og inden man begyndte at dyrke det, var prisen på Ganoderma Lucidum derfor høj. Ganoderma Lucidum har således tidligere kun været forbeholdt for rige og priviligerede personer i det kinesiske samfund.

Ganoderma Lucidum har været og er fortsat et populært middel i den traditionelle kinesiske medicin, og populariteten er ved at sprede sig til resten af verden.